Thomas Kjærbye - ny Head of Performance i FCK Talent

Inden denne sæson styrkede F.C. Københavns Talentafdeling sit setup ved blandt andet at ansætte Thomas Kjærbye i en helt ny rolle som Head of Performance, der refererer direkte til udviklingsdirektør Morten Grahn.

Efter den første halvanden måned i jobbet fortæller Thomas nærmere om, hvad jobbet indebærer, og hvilke erfaringer han kommer med. Blandt andet fra en professionel spillerkarriere, hvor han spillede i F.C. København fra 1999-2002, og fra en tidligere periode i Talentafdelingen som fysisk træner i 2009-10, dengang det stadig hed School of Excellence.

”Jeg ser mit job som Head of Performance i Talentafdelingen som todelt, hvor den ene del omfatter ledelse af vores dygtige fysiske trænere og fysioterapeuter. Gudrún Jonsdóttir er fortsat Head of Physiotherapy og har den faglige sparring til de andre inden for det område, hvor jeg så kan være faglig sparringspartner for de fysiske trænere.”
 
”Den anden del er at bygge bro fra A-holdet og ned gennem systemet for de spillere, som skal være meget tidligere klar, end da jeg selv spillede her for mange år siden. Dengang var vi jo lidt ældre, da vi prøvede at presse os igennem på førsteholdet!”

”På grund af den accelererede udviklingstendens, der har været igennem mange år, så forsvinder der jo nogle udviklingsår for mange af spillerne, når de rykker hurtigere gennem systemet. Den transition skal jeg også arbejde med sammen med Andrew Clark og de andre dygtige mennesker i staben omkring A-holdet.”

”Et eksempel er vel Marvin Nasnas, der sidste sommer rykkede tidligt op fra U17 til U19 og nu træner fast med A-holdet?”

"Der vil altid være særlige tilfælde som Marvin, der stikker op og springer et trin over, men som udgangspunktet får spillerne en fornuftig progression gennem de forskellige U-hold, så de står klar og kan præstere, når vi slipper dem løs på A-holdet.”

”Forhåbentlig gælder det så mange som muligt, så de har de bedste forudsætninger for at vise hvem de er og for at slå til, når de får muligheden."

"På den måde kommer din baggrund med at have arbejdet på seniorniveau i elitefodbold vel også til sin ret i den her rolle?”

"Ja, det er klart. Jeg håber selvfølgelig, at det bliver en gevinst, at der kommer nogle øjne udefra på et ellers fantastisk miljø her i afdelingen. Der sker rigtig mange gode ting på gangene, og det er kompetente mennesker, men det er også en ung gruppe."

"Derfor vil der være situationer, hvor de hviler på faglighed og videnskab, hvor jeg måske også hviler lidt i praktik og nogle høstede erfaringer på godt og ondt. I fællesskab håber vi at finde den vej, der skal til for at løse de problemstillinger, der opstår i sådan et miljø her." 

”Laver I specifik træning for de spillere, der er tættest på A-holdet uden at træne fast med?”

”Nej, det gør vi ikke. Vi har en forholdsvis holdbaseret tilgang, men selvfølgelig tager vi højde for spillernes individuelle situation, deres personlighed, deres position på banen og så videre."

"Men jeg taler blandt andet med Andrew Clark om, hvordan vi kan blive endnu skarpere i forhold til den kultur, hverdag og måde, man skal agere på, når man kommer op og får muligheden med A-holdet. Vores U19-spillere har dog allerede en stærk træningskultur og en viden om, hvad der i givet fald venter.”

”Verden ændrer sig også. Efter Bo er kommet ind, bliver der trænet på en lidt anden måde, end da Neestrup var cheftræner, og det påvirker også de krav, der bliver stillet til de unge spillere. De skal ikke knække, når de kommer op, men kunne håndtere kravene, når de pludselig ikke er nummer et til tre i gruppen, men lige pludselig er nummer 24 til 27.”

”Det taler vel også ind i den ændring, vi lavede for nogle år siden, hvor man på flere måder knyttede U19 lidt tættere til A-holdet?”

"Ja, de er blevet flyttet tættere på, men vi kan stadig gøre noget for at reducere afstanden, så de to verdener hænger endnu bedre sammen. Der skal være færrest mulig overraskelser for vores unge spillere, når de kommer op og egentlig bare skal vise, hvem de er, og hvor gode de er."

"Det er stadig en svær transition, fordi du pludselig spiller med nogen, der er en hel del ældre, og du har rigtig mange træninger, rigtig mange kampe og alt det, der følger med.”

"De går fra en meget struktureret og fast akademiverden, hvor der normalt er fem træninger om ugen og en kamp i weekenden. Der er selvfølgelig Youth League en gang imellem og andre forhold, der påvirker den daglige struktur, men der er stadig langt op til Superliga, pokal og de europæiske klubturneringer, hvor det hele skifter fra uge til uge.”

”Kunsten er at håndtere dette bedst muligt, og det er også derfor, at jeg er hentet ind i den her position, fordi man gerne vil styrke og forkorte processen.”

”Der er jo også en ambitiøs signalværdi i at styrke organisationen selv efter en sæson, hvor vores talenthold vandt alle turneringerne!”

”Ja, men det er også sundt at forholde sig kritisk, når man har opnået flotte resultater. Det kan jo være en outlier-sæson, for der jo en grund til, at der ikke er så mange, der har gjort det før. Det kræver utrolig meget, så det var utroligt flot."

”Men helt konkret, så er det ikke dig, der nu står ude på træningsbanen?”

”Nej, vi har mange dygtige og kompetente folk i stabene omkring de enkelte hold. Jeg har selvfølgelig nogle kompetencer, hvor jeg forhåbentlig kan støtte op om det arbejde, der sker på de enkelte hold, eller hvis vi har nogle lidt specielle cases. Hvis vi tager vores styrketræningsfaciliteter, tror jeg for eksempel, at der er en glæde ved, at vi kan være flere øjne og have flere samtaler med spillerne der.”

”Men på banen og på holdbasis er det de respektive fysiske trænere og fysioterapeuter, der har ansvaret. Jeg prøver at være banderne på en bowlingbane, der sørger for, at vi holder os inden for sporet i forhold til den måde, vi gerne vil træne på.”

”Vi skal blandt andet også spørge os selv, om vi træner for ensartet mod det, der er beskrevet i litteraturen, fordi man kun har lavet studier på voksne eller på ældre børn, eller om vi bør træne lidt anderledes.”

"Jeg ser meget god træning herude, men der er også rum til, at det på nogle punkter kan blive bedre. Vi er allerede i gang med nogle strukturelle projekter i forhold til, om vi skal træne lidt anderledes, så det for eksempel ikke bliver for meget ensartet fodboldtræning på bekostning af noget bevægelsestræning, som de unge spillere skal udfordres mere i.”

”Og det skal selvfølgelig stadig tilpasses til A-holdets metoder, for det giver ikke så meget mening, at vi uddanner til én ting, og de har fået brug for noget andet.”

Trænerkarrieren
”Du har tidligere arbejdet med seniorfodbold på eliteniveau og også med ungdom og talent, og du kommer med ledelseserfaring fra flere klubber. Men et af dine første jobs var her i Talentafdelingen?”

"Ja, jeg var her et år i sæsonen 2009-10, efter jeg netop var blevet færdig med mit speciale på Københavns Universitet som cand.scient. i human fysiologi. Det var i den spæde start, efter at School of Excellence var etableret i slutningen af 2008. Jacob Groth og Jannick Breuning er stadig ansigter fra dengang, så det har selvfølgelig gjort det lidt nemmere for mig at komme ind, at jeg har en relation til nogen.” 

”Jeg spillede i øvrigt også fodbold med Morten Grahn i B.93, da vi var 10 år, men siden har vi nu ikke set så meget til hinanden.”

”I 2009 blev jeg fysisk træner for U17 og teknisk set også kombineret assistenttræner og fysisk træner for U15. Jan Michaelsen var cheftræner på U17 dengang, hvor vi blandt andet havde Andreas Cornelius og Danny Amankwaa på holdet og mange andre, for eksempel Philip Zinckernagel. En virkelig voldsom gruppe, og mange af dem hænger på væggen nede ved omklædningsrummene.”

”Efter den sæson kom jeg til FC Midtjylland som fysisk træner på A-holdet, inden jeg skiftede til FC Nordsjælland, hvor jeg var fem år som Head of Academy Physical Performance - en rolle der nogenlunde svarer til den, jeg har her nu.”

”Siden arbejdede jeg en periode for kvindelandsholdet og to perioder i Lyngby, inden jeg fulgte Freyr (Alexandersson, red.) som cheftræner, først til først Kortrijk og siden Brann. Og så er vi fremme ved sommeren 2026, og nu er jeg her.”

”Så en god blanding af at arbejde med talenter og fuldtids-professionelle?”

”Ja, i Lyngby havde jeg også tråde ned til de fysiske trænere på U19 og U17. Det er vigtigt for mig at balancere glæden ved at være en del af et professionelt miljø med det at være en del af ungdomsfodbolden og mærke glæden ved fodbolden ude på træningsbanen. Uanset om det er solskin eller regnvejr, det giver virkelig en fed energi.”

”Og så bliver jeg ved med at minde mig selv om, hvad det er for en virkelighed, som unge trænere arbejder under, og hvor man kan hjælpe til med nogle ting."

”Hvad tager du med fra opholdene i udlandet, som du kan bruge her?”

”Jeg vil sige sådan noget som kulturforståelse. Der er spillere fra forskellige kulturer både i Talentafdelingen og på A-holdet, så selv om Brann også var en skandinavisk model, lærer du alligevel, at nogle modeller eller metoder fungerer bedre for nogle end for andre. Det har været meget sundt at opleve.”

"Der har selvfølgelig også været oplevelser, som jeg personligt er vokset af. Jeg havde for eksempel nogle interessante læringsdele med kvindelandsholdet og med Brann, da vi spillede europæisk fodbold, Og selv om mødet med den belgiske fodboldkultur ikke var så positivt, så gav det også nogle erfaringer.”

"Ved at have været ude i nogle år ser man nogle ting på en anden måde. Jeg underkender ikke vigtigheden af, hvor hårdt det kan være at komme fra et helt andet land og træde ind i en dansk kontekst. Selv om det for mange virker simpelt at gå ud på fodboldbanen og performe, kræver det, at du har ro på derhjemme med de små ting i hverdagen, og det kan være utroligt krævende for nogen."

”Selv det at komme til Norge som en voksen og veluddannet dansker kunne være bøvlet. Der var stadig nogle ting, hvor man måtte sige: Okay, vi er nødt til at favne og hjælpe hinanden bedre på vej i det her, fordi det er krævende."

"Det tror jeg er den vigtigste lektie, jeg tog med derfra. Og så også, at jeg ikke har løsningerne på det hele, når jeg kommer ind i en ny kultur. Selvom jeg føler, at jeg er utrolig klog på mange ting,” smiler Thomas.

Spillerkarrieren
Thomas Kjærbye kom til F.C. København i sommeren 1999 fra B1903’s ynglingehold, hvorfra Kim Brink hentede ham til sin første kontrakt.

”Jeg blev i første omgang en del af andetholdstruppen, som dengang spillede i Danmarksserien. Det var med Flemming Pedersen som cheftræner og Brian Fonseca som assistent, og i de spæde år med Anders Storskov og Jesper Løvind som fysiske trænere."

”Truppen var en blanding af oprykkede KB-ynglingespillere og så mig og et par andre, der kom fra B1903, og nogen, som Flemming fandt rundt omkring. Det dengang, hvor Superligaklubberne stadig ikke måtte have deres reservehold i 2. division, det kom først nogle år senere.”

”Jeg spillede blandt andet med Hjalte Nørregaard, Christian Traoré og Mads Westh og hvad de ellers hed. Bo spillede også nogle kampe, men han er et år ældre end mig og var allerede inde omkring A-holdet i 1999.”

”Jeg fik min debut i foråret 2000, hvor jeg kom ind i en kamp ovre i Odense, hvor vi vist manglede en hel masse spillere. Jeg husker især min første kamp i Parken mod AGF, hvor jeg kom ind ti minutter før tid og fik en friløber. Der tænker jeg engang imellem: "Hvad skete der lige med mine ben der?"

”Du var angriber, ikke?”

”Jo, men jeg spillede alt. Jeg kom egentlig som midtstopper, men da jeg kom ind i Odense var det som noget venstre wingback-agtigt, og på andetholdet spillede jeg en af de forreste positioner i vores Ajax-inspirerede 4-3-3. Måske var det derfor, jeg fik nogle kampe på bænken, for dengang måtte man kunne have tre reserver, og så var det meget rart at have sådan en allround-spiller som mig.”

"Men jeg husker mest, at jeg kom ind for Thomas Thorninger eller Todi Jónsson, når de var gået kolde. Så fik jeg lige et par minutter der."

”Jeg var halvandet års tid med andetholdet og så et års tid med førsteholdet, og det var lige der i brydningstiden, hvor Roy Hodgson kom. Jeg fik ikke så mange kampe, men jeg blev da dansk mester den sæson, og et højdepunkt var jo at sidde på bænken sammen med Bo - og andre dygtige spillere som Christian Poulsen.”

”Det var en fantastisk gruppe af spillere. Jeg havde desværre bare nogle udfordringer med min krop, som ganske vist var i småtingsafdelingen, men jeg manglede måske det støtteapparat, som findes rundt omkring spillerne i dag, til at guide mig den rigtige vej. Det var måske også noget af det, der i sidste ende ansporede mig til at læse det, jeg læste."

"Når det så er sagt, ville jeg jo gerne have opnået mere, og jeg trænede benhårdt. Men på et tidspunkt syntes jeg, at klubben ændrede kurs og begyndte at hente mange spillere udefra, hvor Flemming Pedersen ellers havde været dygtig til at lave en vej igennem for de unge.” 

”Der kunne jeg godt se, at vi var mange omkring ungdomslandsholdene, som lige pludselig fik det rigtig svært. Deraf  kom min udleje til AGF i spil i efteråret 2001. Men jeg fik alle mulige mærkelige problemer, som egentlig bare gjorde, at jeg stille og roligt begyndte at kigge på studier og andre ting."

”Så du har noget FCK-DNA i kroppen, men der er sket meget, både siden du var spiller, og siden du var træner i Talent?”

”Ja, det må man sige. Men der er selvfølgelig nogle elementer i at have været en del af en klub med stor opmærksomhed og store ambitioner, hvor der skal leveres hver dag. I dag er det bare et meget mere professionelt miljø, som slet ikke eksisterede dengang.” 

Nu er Thomas Kjærbye tilbage i F.C. København og skal som Head of Performance være med til at løfte niveauet yderligere i Talentafdelingen.

En stor fodboldfamilie
Thomas er desuden ud af en stor fodboldfamilie. Hans ene bror, Morten Kjærbye, er målmandstræner med UEFA’s A-licens og har trænet mange år for B1903 og DBU, og hans anden bror, Anders Kjærbye, er sportsfotograf og leverer blandt andet billeder til F.C. København via fodboldbilleder.dk.

Brødrenes far, Per Kjærbye, har i en menneskealder været en af landets førende sportsfotografer og var i mange år landsholdets faste fotograf, inden Anders Kjærbye overtog rollen.