Freja Borne, FCK Media

Roberto Risnæs solgt til Hvidovre IF

01.09.2026 14:30

Roberto Risnæs er blevet solgt til Hvidovre IF i 1.division, og Udviklingsdirektør Morten Grahn siger om salget af Roberto.

”Roberto har været i KB siden han var 6 år gammel, og han har taget hele turen igennem vores FCK Model. Han har altid været arbejdsom, ydmyg og en rigtig KB-dreng, som vi på alle måder kan være stolte af."

”Vi uddanner mange dygtige unge spillere, og det er ikke alle som kan tage den samme vej igennem vores system. Nogle spillere skal bruge en anden vej ind i seniorfodbolden, og det handler også om som klub at hjælpe spillere på vej til dette, om så det bliver i F.C. København eller andre steder,” siger Morten Grahn.

Den 19-årige angriber ser tilbage på nogle helt fantastisk år, som han altid vil være glad for.

”F.C. København har været en stor del af mit liv siden jeg var 6 år gammel, og jeg har mødt så mange gode mennesker i min tid."

"Jeg vil gerne sende dem en stor tak, og sige tak for alle årene i klubben. Jeg vil altid følge klubben, og måske den en dag bliver på gensyn på den ene eller anden måde,” siger Roberto Risnæs.

Alle i F.C. København ønsker Roberto held og lykke i fremtiden.