Kampdag: FCK-AC Horsens

11.09.2026 07:00

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen

1. Diant Ramaj har udskiftet trøje #41 med #1. Hvilken anden FCK-keeper har også haft både #1 og #41?

2. Hvilke to keepere med mindst 100 officielle FCK-kampe har ikke haft #1?

3. Tre keeper-nationaliteter har spillet over 100 FCK-kampe - hvem er den tredje efter Danmark og Sverige?

4. Fra hvilke to nationer har vi - ud over de nordiske lande - haft mere end én keeper?

5. Hvem er den yngste keeper, der er debuteret for os?

>> Se alle sæsonens trøjer her i Fanshoppen
 

F.C. København keepertrøje 2026/27
Foto: Gaston Szerman, FCK Media

 

>> Parkens program

To mest scorende hold
Det er de to mest scorende hold i 3F Superliga denne sæson - vi har scoret 20, og Horsens har scoret 13.

Det er også de klubber, der har scoret flest mål i forhold til deres xG: Vi har scoret vores 20 mål med en xG på 11,6, og Horsens har scoret sine 13 mål med en xG på 8,0.

Tre mest scorende spillere
Klubberne har også de tre mest scorende i 3F Superliga: Mohamed Elyounoussi (6) samt Birger Meling og Kelvin Ehibhatiomhan (4).

Hvem scorer først?
Begge hold har vundet alle 3F Superligakampe denne sæson, hvor de har scoret først. Vi har gjort det fire gange, Horsens en enkelt gang.

Desuden har begge hold vundet to kampe, hvor modstanderen scorede først. 

Hovedstød
Horsens er - sammen med Silkeborg - de eneste, der ikke har scoret på hovedstød denne sæson. Vi er sammen med OB de eneste, der ikke har lukket mål ind på hovedstød, men har selv scoret to - begge af Elyounoussi i Silkeborg.

Mohamed Elyounoussi
Mohamed Elyounoussi scorede to gange på hovedstød i Silkeborg. Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Otte i træk?
Vi kan vinde vores ottende 3F Superliga-hjemmekamp i træk for første gang siden juli 2018-februar 2019, hvor vi vandt ni i træk. Vi var tæt på i 2019/20-sæsonen, men efter syv sejre i træk tabte vi 0-2 til AC Horsens i Parken den 8. marts 2020.

Fredags-statistik
Ingen af vores seneste 21 fredagskampe er endt uafgjort. Siden vi spillede 1-1 ude mod FC Nordsjælland i maj 2017 (og dermed sikrede mesterskabet), har vi vundet 14 og tabt seks fredagskampe.

Det er kun anden gang, vi møder AC Horsens i Parken på en fredag - første gang var den 15. marts 2013, hvor vi vandt 2-1.

Det er i øvrigt også kun anden gang, vi har hjemmekamp mod AC Horsens i september - første gang var den 15. september 2007, hvor vi vandt 1-0. 

Morten Nordstrand
Morten Nordstrand scorede sejrsmålet mod AC Horsens i september 2007. Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Gensyn med "Kupi"
AC Horsens-stopperen Mikkel Kupijbida (årgang 2008) har en fortid i FCK Talent, hvorfra han skiftede til AC Horsens i sommeren 2024, da han blev U19-spiller.

Han er samme årgang som Viktor Dadason, Gunnar Olsen og Henrik Haraldsen, som er i vores kamptrup i aften, men de kom dog først efter, at han var skiftet. Han nåede dog at spille lidt med Marvin Nasnas (årgang 2009), da Marvin som U15-spiller fik U17-debut i foråret 2024.

Dommerne
Dommer: Frederik Svendsen
Linjedommere: Deniz Yurdakul og Victor Skytte
Fjerde dommer: Jonas Hansen
VAR & A-VAR: Jakob A. Sundberg og Sebastian Friis Aagerup

Karantæner og karantænefare
Karantæne: Ingen
Karantænefare: Birger Meling ved en advarsel til seks strafpoint

TV
Du kan se kampen på TV3 SPORT & Viaplay.

Svar på kampdagsquiz
1. Kim Christensen
2. Johan Wiland (192 kampe) og Robin Olsen (100)
3. Polen (Kamil Grabara)
4. Australien (Nathan Coe og Mathew Ryan) og Ungarn (Bálasz Rabóczki og László Köteles)
5. Theo Sander (18 år 222 dage mod Hvidovre i august 2023.

(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, OPTA/StatsPerform)