Lars Rønbøg, FrontzoneSport

Fokus på F.C. København-FC Nordsjælland

02.09.2026 13:40

Torsdag kl. 20 venter en tidlig topkamp mod FC Nordsjælland, der gælder retten til at kalde sig 3F Superligas førerhold efter seks runder.

De fire europæiske deltageres kampe fra tredje spillerunde blev udsat til onsdag og torsdag i denne uge, og i aften mødes AGF og FC Midtjylland i Aarhus. Med en sejr kan midtjyderne overtage førstepladsen fra Nordsjælland, men både vi og Nordsjælland kan indtage den torsdag aften i en forhåbentlig godt fyldt Parken.

Det er et formstærkt Farum-hold, der kommer til Parken efter ni sejre på stribe – fem i 3F Superliga og i fire i Conference League-kvalifikationen, og de syv første sejre endda uden at lukke mål ind.

Trods salget af sidste sæsons store profil, Caleb Yirenkyi har nordsjællænderne altså klaret sig glimrende med den eksisterende trup, for i skrivende stund (onsdag eftermiddag) har sommerens eneste helt nye spiller ikke fået minutter endnu – den finske keeper Carljohan Eriksson fra Sandefjord, som også spillede for nordsjællænderne for et par sæsoner siden.

Men der kan nå at ske noget, inden vinduet lukker onsdag aften ved middagstid, og det samler vi i givet fald op på i torsdagens kampdagsartikel.

Indbyrdes statistik
Efter 13 kampe uden nederlag til FC Nordsjælland, så tabte vi det seneste møde i februar 2026, hvor de vandt 2-1 i Parken, efter at vi længe havde ført 1-0 på et mål af Elyounoussi i sjette minut.

Først blev Birger Meling udvist for sit andet gule kort, da Ola Solbakken udlignede på straffe, og siden løb Prince Amoako kontra over trekvart banelængde og scorede til 2-1 og dermed deres blot vores femte udesejr over løverne i 45 kampe.