Lars Rønbøg, FrontzoneSport

2-0 over AC Horsens foran 26.172 tilskuere

11.09.2026 18:52

F.C. København tog endnu en sejr i 3F Superliga ved at besejre AC Horsens 2-0 i Parken på mål af Felix Beijmo og Viktor Dadason foran 26.172 tilskuere.

Løverne fik igen en god start på kampen, da Felix Beijmo allerede i 7. minut scorede sit første mål, siden han kom til klubben.

Efter vores indledende dominans kom Horsens dog mere med, og efter kvarter forhindrede en mesterlig Ramaj-redning, at Yamirou Ouorou udlignede.

Stillingen holdt sig til pausen, og kort ind i 2. halvleg scorede vi igen et hurtigt mål, da Viktor Dadason elegant trak sig fri i feltet og sparkede bolden fladt ind i det lange hjørne.

Horsens, der før pausen havde truet vores felt en hel del, kom ikke til så meget mere i 2. halvleg, mens vi flere gange var ved at udbygge føringen og let kunne have vundet større.

Tillykke til Hunor Németh, som mod slutningen blev indskiftet til sin officielle debut for F.C. København.

Holdet
Start-11: Ramaj - Beijmo, Sørensen, Markgráf, Meling - Král, Clem - Maseko, Elyounoussi (anf.), Robert - Dadason

Slut-11: Ramaj - Král, Beijmo (anf.), Sørensen, Markgráf, Suzuki - Nasnas, Clem - Carrizo, Ndjee, Németh

Carlsberg Man of the Match
Fansene valgte Felix Beijmo som Carlsberg Man of the Match.

Næste kampe
Næste kamp er på tirsdag kl. 18.00, hvor vi møder Skovshoved IF i pokalen, og næste hjemmekamp i Parken er først torsdag den 15. oktober, hvor vi møder S.C. Braga i den første af vores Conference League-hjemmekampe. 

Du kan sikre dig plads med en ligaspilspakke til priser fra 350 kr. for alle tre hjemmekampe - her på billet.fck.dk.