
Freja Borne, FCK Media
Ugen der gik (42/2026)
19.10.2026 06:50
U19
U19 forlod for første gang i halvandet år en ligakamp uden at score, da de lørdag eftermiddag tabte 0-1 ude til FC Midtjylland. Efter spil og chancer var resultatet ikke ufortjent, men målet faldt først 12 minutter før tid, da midtjyderne slog kontra og fangede forsvaret i et øjebliks uopmærksomhed.
I målet stod Villads Bille sin første U19-ligakamp, og mod slutningen fik Mads Jørgensen også U19-debut.
Lørdag den 18. oktober 2026, kl. 13.00
FC MIDTJYLLAND U19-F.C. KØBENHAVN U19 1-0 (0-0)
78.: 1-0 Alberto Velasquez
Villads Bille - Sheikh Jaw (73.: William Nørløv), Henrik Haraldsen, Noah Madsen (81.: Driss Ait Chiekh), Xander Poulsen - Tobias Christensen, Sean Fetterlein (81.: Mads Jørgensen) - Gunnar Olsen, Alexander Odefalk (73.: Teo Reeh), Ishaq Holalam (58.: Gabriel Santos) - Elvin Mehicic
Ikke benyttet: Gustav Fritz
U17
U17 vandt onsdag eftermiddag 1-0 ude over HB Køge på et mål af Teo Reeh i første minut af 2. halvleg.
Også her var der en keeperdebutant, idet Max Horn fik sin første U17 Ligakamp.
Onsdag den 14. oktober 2026
HB KØGE U17-F.C. KØBENHAVN U17 0-1 (0-0)
46.: 0-1 Teo Reeh
Max Horn - Liam Norstedt (60.: Villads Peltola), Adam Hviid Roesen, Teiz Milo Kragh Hansen (60.: Marius Casamorin), Liam Coronado - Shahin Pelyad, Ilyas Houira, Frederik Abrahamsen - Felix Gøthler (78.: Simon Voin), Teo Reeh (60.: Rolex Kingdom), Louie Heriba (78.: Sofis Bruun)
Ikke benyttet: Hugo Nordenbøl
U15
U15 førte i onsdags 2-0 ude mod HB Køge efter et kvarter, men ti minutter senere stod det 2-2, og siden blev der ikke scoret mere.
I modsætning til U17- og U19-ligaerne skyder man stadig straffespark efter uafgjorte U15-kampe, og her vandt vi et ekstra point til tabellen. William Friis Sommer og Elliot Tyron scorede målene i den ordinære spilletid.
FC ROSENGÅRD
Rosengård spillede lørdag 1-1 ude mod Tvååkers IF efter at have ført 1-0 på et mål af Otto Håkansson. Der er tre runder tilbage af sæsonen, og på lørdag venter en hjemmekamp mod Kristianstad FC.
B1903 og KB
B1903 tabte lørdag eftermiddag 1-3 ude til FA 2000 3, og Christopher Frandsen scorede det enlige mål.
Søndag middag vandt KB 5-0 over rækkens nummer to, Kastrup Boldklub 2, på mål af Marius Fruensgaard Mullinger (2) Hussein Alaouie, Malthe Binderup (str.) og et selvmål.
På lørdag kl 12.00 spiller B1903 hjemme mod HIK 2, og kl. 12.15 spiller KB to kilometer derfra mod Skjold 2 i Ryparken.
Oldboys var ikke i kamp i ugen der gik, men spiller onsdag kl. 19 ude mod Rødovre.