Freja Borne

Nederlag til løvinderne i Hjørring

24.10.2026 13:27

F.C. Københavns kvindehold måtte se sig besejret med 3-1 i udekampen mod Fortuna Hjørring trods en scoring af 15-årige Josefine Svava.

Efter sejren over Østerbro IF i pokalturneringen i midtugen kom løvinderne dermed ned på jorden igen lørdag eftermiddag.

Maria Hovmark kom frem til et par farlige forsøg indledningsvis, men det var hjemmeholdet fra Hjørring der kom foran kort før pausen.

Først scorede Sara Astrid Ulrika Olai efter et stort klumpspil efter hjørnespark, og bare minuttet efter blev det 2-0, da Josefine Laursen kom foran Ann-Kathrin Dilfer på en stikning og sparkede bolden i mål fra en spids vinkel.

15-årige Josefine Svava bragte spændingen tilbage i opgøret med sit første mål for FCK, da hun udnyttede en fejl i Fortuna-forsvaret og scorede sikkert i det 47. minut.

Men det blev ikke til point i det nordjyske - i stedet lukkede værterne kampen med målet til 3-1 sat ind af Pernille Skrydstrup Pedersen få minutter før tid.

Næste hjemmekamp i Vanløse er mod FC Nordsjælland på lørdag den 31. oktober kl. 13.00.
 
Matchfacts:

Lørdag den 24. oktober 2026, kl. 13.00 på Nord Energi Arena
FORTUNA HJØRRING-F.C. KØBENHAVN 3-1 (2-0)
43.: 1-0 Sara Astrid Ulrika Olai
45.: 2-0 Josefine Laursen
47.: 2-1 Josefine Svava
87.: 3-1 Pernille Skrydstrup Pedersen

Ann-Kathrin Dilfer - Silja Weinell, Lucy Roberts, Ida Skovbo (anf.), Ally Green, Asii Berthelsen - Frederikke Benfeldt (78.: Anisa Saini), Emmaliina Tulkki, Josefine Svava (78.: Frederikke Trolle), Maja Johansson (61.: Emma Brandt) - Maria Hovmark (63.: Sille Fuhlendorff)
kke benyttet: Astrid Husemoen, Sofie Di Tranholm, Sunneva Sigurvinsdottir.