Gaston Szerman, FCK Media

Kampdag: Aarhus Fremad-FCK

29.10.2026 07:00

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvem scorede vores mål, da vi slog Skovshoved 3-0 i 3. runde?

2. Hvilken U19-spiller debuterede 10 minutter før tid mod Skovshoved?

3. Hvor mange point fik vi i vores seks Superligakampe mod Aarhus Fremad i slutningen af 90'erne?

4. Ligger Riisvangen Stadion nord, vest eller syd for Aarhus centrum?

5. Brian Priske spillede for Aarhus Fremad i slutningen af 90'erne - og i sin aktive karriere spillede han også for otte andre danske og udenlandske klubber. Hvor mange af de otte kan du huske eller gætte?

Delaney pokalrekord?
Som nævnt i denne optakt kan Thomas Delaney i dag lægge sig alene i spidsen for antal pokalkampe i FCK-trøjen. Top-listen ser sådan ud inden dagens kamp:

32 kampe Thomas Delaney & William Kvist
31 kampe Mathias Zanka Jørgensen
30 kampe Andreas Cornelius
26 kampe Michael Mio Nielsen & Hjalte Nørregaard

Delaney er i øvrigt en af 43 F.C. København-spillere, som debuterede i en pokalkamp. Det var i april 2009, hvor han som 17-årig fik chancen i en pokalsemifinale mod FC Nordvest.

Dame N'Doye, Thomas Delaney og William Kvist
Thomas Delaney jubler med Dame N'Doye og William Kvist i Nordvest-kampen i 2009. Foto: Daniel Rommedahl, FCK Media


 

Lodtrækning i aften
Vinderen af dagens opgør kan se frem til lodtrækningen til kvartfinalerne i aften, når rundens næstsidste kamp er spillet mellem OB og FC Midtjylland, der har kickoff kl. 19.30. Rundens sidste kamp mellem Lyngby og Randers spilles først den 3. november.

Foreløbig er disse hold videre: Nykøbing FC, Brøndby IF, Brabrand, FC Nordsjælland og AGF.

Aarhus Fremad-minder
Vi har ikke selv mødt Aarhus Fremad siden 90'erne, men KB's Oldboys slog dem 4-2 i sidste års pokalfinale.

Vi samarbejdede i øvrigt også lidt med Aarhus Fremad for 12 år siden, da vi holdt var FCK Camp på Riisvangen Stadion i 2014. Vores daværende kommercielle direktør Rikke Dræbye Gantzhorn fortalte om samarbejdet på klubbens hjemmeside, og FCK TV lavede også en video fra Campen.

Dommerne 
Dommer: Morten Krogh
Linjedommere: Martin Markus og Dennis Wollenberg Rasmussen
Fjerde dommer: Aydin Uslu

Der er ikke VAR til kampen.

Karantæner
Ingen spillere er i karantæne

TV
Du kan se kampen på Viaplay Sport News og Viaplay

Svar på kampdagsquiz

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Geovanni Ndjee, William Clem og Viktor Dadason
2. Henrik Haraldsen
3. 12 point (tre sejre, tre uafgjorte)
4. Nord
5. AC Horsens, AaB, Genk, Portsmouth, Club Brugge, Vejle, FC Midtjylland og IK Start

(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, transfermarkt.com, OPTA/StatsPerform)