
Inspireret af Den Røde Plads: F.C. København og adidas præsenterer Third Jersey 26/27
30.10.2026 07:59
F.C. København og adidas præsenterer i dag Third Jersey 26/27, som fuldender sæsonens tre trøjer: Den hvide hjemmebanetrøje bærer våbenskjoldet, den blå udebanetrøje hylder de fans, der rejser med holdet på udebane, og den røde tredjetrøje står for byens mange udtryk.
Udgangspunktet er Den Røde Plads i Superkilen på Nørrebro – et af Københavns mest ikoniske knudepunkter. Superkilen åbnede i 2012 og er fyldt med genstande fra omkring 60 lande, valgt af områdets beboere. Trøjen fejrer københavnernes individualitet, byens kulturelle mangfoldighed og den fælles identitet, der binder hovedstaden sammen. Den er vores hyldest til pladsen, til Nørrebro og til de lokale, der har gjort den til det, den er.
Det er detaljerne, der fortæller historien. Den røde base er hentet fra pladsens røde flader – en farve, der altid har haft en plads i vores logo. Et mønster inspireret af pladsens former dækker hele trøjen. De forskellige røde nuancer på krave og ærmekanter henviser også til pladsens udtryk, mens adidas’ tre striber over skuldrene står i hvid. I nakken sidder våbenskjoldet.
Mønstret er ét stort motiv - og hver trøje er sit eget udsnit af det. Derfor er mønstret unikt på hver eneste trøje.
Holdet spiller i trøjen første gang mandag den 2. november kl. 19:00, når vi møder Sønderjyske ude i Superligaen.
Third Jersey 26/27 kan købes fra i dag kl. 10:00 i FCK Fanshop i Parken og online. Er du sæsonkortholder eller abonnent, herunder på FCK+, så husk din rabat på 10 %.
>> Se nærmere på trøjen og køb den her på Fckfanshop.dk
Voksentrøjerne koster 749 kr., og børnetrøjerne koster 549 kr. Spillertryk koster 100 kr.
Trøjen fås i disse størrelser:
-
Unisex-model fra XS–3XL
-
Kvindemodel fra 2XS–2XL
-
Børnemodel i str. 128–176 cm
