FCK og serbiske hold

Fire gange før har F.C. København mødt hold fra det nuværende Serbien, og det er endt med én sejr og tre uafgjorte.

I den seneste kamp skulle der dog findes en vinder på straffespark, og det står mejslet i hukommelsen for alle de 29.872, der holdt ud til den bitre ende i Parken. For det blev virkelig en ”bitter ende”... men vi tager det i kronologisk orden og gemmer det værste til sidst.

FK Obilic
Vi skal 25 år tilbage for at finde de første møder med serbisk fodbold, da vi i september 2001 trak FK Obilic i første runde af UEFA Cup. 

Vi var forsvarende mestre for første gang i mange år og indledte derfor i Champions League, men efter at have sendt Torpedo Kutaisi ud, så tabte vi sammenlagt 3-5 til Lazio og fortsatte derfor i UEFA Cup, hvor vi trak FK Obilic.

20. september 2001: FCK-Obilic
Obilic var og er en klub fra bydelen Obilićevo i Beograd, og Jugoslavien var stadig deres nationale tilhørsforhold, for selv om det ”gamle” Jugoslavien begyndte at gå i opløsning allerede i 1991 – hvilket som bekendt sendte Danmark til EM i Sverige på afbud – så fortsatte Serbien og Montenegro som Forbundsrepublikken Jugoslavien indtil 2003 og derefter som statsunionen Serbien og Montenegro indtil 2006.

Daværende assistenttræner Carsten V. Jensens første reaktion på lodtrækningen var: ”På nuværende tidspunkt ved vi meget lidt om dem, og kan kun konstatere, at de spiller i et land, der har opfostret mange store spillere og hold.”

Målmandstræner Per Wind gav denne vurdering efter at have været nede og se Obilic spille weekenden inden, vi skulle møde dem:

”Det er selvfølgelig svært at bedømme en modstander efter bare én kamp, men jeg tør godt at sige, at hvis vi spiller op til vores normale standard, vil vi også gå videre over de to kampe vi møder dem i,” sagde han til fck.dk.

>> Læs mere om Obilic her

Det første opgør skulle spilles i Parken torsdag den 13. september 2001, men dagen før blev alle europæiske kampe udsat på ubestemt tid på grund af terrorangrebet i USA den 11. september.

Kampen blev spillet en uge senere, og det betød, at vores nye cheftræner Hans Backe kunne nå at tiltræde. I slutningen af august havde Kent Karlsson med kort varsel forladt klubben af private årsager, og derfor stod sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm i spidsen i et par kampe og skulle også have haft den første Obilic-kamp, men overlod nu roret til Hans Backe.

Backe måtte dog se bort fra mange spillere, for ”skaderne væltede ned over os”, og blandt andet var Bo Svensson ude på grund af sygdom.

På kampdagen oplyste vi dog, at den skadesliste, der ”nærmest lignede en smørrebrødsliste fra Ida Davidsen”, var blevet betydeligt kortere, så Niclas Jensen, Thomas Rytter, Heine Fernandez og Carsten Fredgaard var klar til at trække i den hvide Nike-trøje, som vi dengang brugte i de europæiske kampe.

Heine Fernandez fik en hovedrolle, for han scorede begge målene i vores 2-0-sejr, som vi havde chancer til at gøre endnu større.

27. september 2001: Obilic-FCK
Det burde være nok til returkampen i Obilic, og det var det også – men det gik ikke så let, som vi havde håbet! Obilic var klart bedst i første halvleg og kunne have ført mere end 1-0 ved pausen, hvis ikke Magnus Kihlstedt havde haft flere gode redninger.

Kort efter pausen kom den svenske keeper dog forkert ud i feltet, og så stod det 2-0, og alt var åbent. Men efter en times spil ændrede kampen sig, efter Carsten Fredgaard kom på banen, og efter flere gode københavnske angreb, lagde han op til en Fernandez-reducering et kvarter før tid og dermed sammenlagt 3-2 til løverne.

Kampen skulle helst ikke gå i forlænget spilletid, for der var ikke stadionbelysning. Derfor var kickoff også allerede kl. 16, og mens tusmørket sænkede sig, så udlignede Fernandez på endnu et fint Fredgaard-indlæg, og sidstnævnte var endda ved at give os en sejr med hjem, da han bankede bolden på overliggeren til allersidst.

Hvis vi lige skal gøre dette europæiske efterår færdigt, så fulgte vi op med det første lille mirakel i Amsterdam, da vi – efter 0-0 i Parken – slog Ajax ud på et frisparksmål af Niclas Jensen i returkampen. 

Siden fulgte to tætte kampe mod Dortmund, som tyskerne begge vandt med 1-0 på mål i de sidste minutter af kampene.
 

2019 Crvena Zvezda
18 år senere fik vi igen en serbisk modstander, for efter små, men sikre sejre over The New Saints (2-0 ude, 1-0 hjemme) kom Crvena Zvezda op af bowlen i Q3 til Champions League. Dengang var de ”kun” dobbelte serbiske mestre, men de har vundet titlen hvert år siden – det uddyber vi nærmere i en kommende fokus-artikel.

6. august 2019: Crvena Zvezda-FCK
Den første kamp fandt sted på det legendariske Stadion Rajko Mitic, og Ståle Solbakken sammenfattede en forhåndsvurdering, der som så ofte før var helt korrekt: “Det bliver svært, men ikke umuligt, og chancerne er vel 50/50 over de to kampe."

Svært blev det, og heller ikke umuligt – og mere jævnbyrdigt kunne det næsten ikke blive, når der nu skulle findes en vinder.

Det gjaldt i første omgang om at få ”et resultat” med hjem fra Beograd, og det må man sige, at vi fik. En flot københavnsk første halvleg endte dog med en serbisk scoring kort før pausen på et afrettet skud fra Milan Pavkov, der helt snød Sten Grytebust i målet.

Som anden halvleg skred frem, pressede vi mere og mere, men havde svært ved at komme til åbne chancer, indtil Pep Biel seks minutter før tid blev fældet i feltet. 

En uge tidligere havde vi solgt vores faste straffeskytte, Robert Skov, til Hoffenheim, og i stedet lagde 20-årige Jonas Wind bolden på straffesparkspletten, og foran 50.000 tilskuere lavede han iskoldt sin berømte Panenka – netop på det stadion, hvor det berømte Panenka-straffespark blev født, da tjekkoslovakiske Antonín Panenka afgjorde straffesparkskonkurrencen i EM-finalen mod Vesttyskland i 1976!

En dramatisk afslutning – men intet i sammenligning med returkampen i Parken en uge senere!

13. august 2019: Crvena Zvezda-FCK
Vi var så tæt på, som man næsten kan komme, men kort fortalt betød 1-1 i ordinær tid, at vi skulle spille forlænget spilletid - selv om serberne fik en spiller udvist ti minutter efter pausen.

Der blev der ikke scoret i den forlængede spilletid (men Pep Biel blev udvist), og det skulle herefter afgøres fra 11-meter-pletten. Eller det, der var tilbage af den…

Hvert hold nåede op på hele 11 straffespark, og mens otte af de 14 første blev misbrugt, blev kun ét af de sidste otte brændt. Det var desværre Jonas Winds… 

"Vi har sat os selv i en hård, mental situation nu," konstaterede Ståle bagefter.

"Vi prøvede med alle de offensive kort, vi har, og der var også flere gange, hvor bolden var lige ved at studse vej, men det skulle ikke være i dag. Og i straffesparks-konkurrencen havde både N'Doye og Bartolec chancen for at sætte det afgørende spark. Så det er frygteligt lige nu, og det er svært for mange af spillerne lige nu, hvor vi var så tæt på."