FCK Media

Søg om julehjælp fra F.C. København

07.11.2026 09:15

F.C. København har tradition for at støtte en række organisationer med billetdonationer til deres julegaver til børnefamilier, der har brug for det.

De seneste år har vi samarbejdet med 10-12 forskellige organisationer, bl.a. Julehjælpen.dk, Dansk Folkehjælp, Børnenes Kontor og Frelsens Hær - og vi hører gerne fra flere. 

Vi inviterer familierne til at få en fodboldoplevelse med familien i Parken og tilbyder denne jul en gavepakke med fire billetter til hjemmekampen mod Randers FC. Den forventes spillet søndag den 7. marts 2027, men kampdato og tidspunkt er endnu ikke endeligt fastlagt.

Hvis du driver en organisation, forening eller institution kan du søge - senest torsdag den 1. december 2026 - ved at sende en mail til [email protected].

Skriv venligst følgende i mailen: 

  • Hjemmeside til nærmere information
  • Navn på kontaktperson
  • Telefonnummer på kontaktperson
  • E-mail på kontaktperson
  • Forventet antal deltagere
  • Formål

Vi ser frem til at høre fra jer!