Lars Rønbøg, FrontzoneSport

Elyounoussi før Iberia: Syv point vil være en fantastisk start

03.11.2026 15:30

Torsdag aften venter endnu en europæisk aften i Parken, når vi tager imod FC Iberia, og Mohamed Elyounoussi glæder sig til opgøret, hvor vi med en sejr kan komme op på syv point efter de første tre kampe i ligafasen.

"Det er endnu en europæisk kamp i Parken, og det er altid noget, vi glæder os til," siger Elyounoussi.

"Vi ved jo, at hvis vi tager de tre point, så er vi kommet langt med syv point efter de første tre kampe. Det vil være en fantastisk god start på turneringen, og det er noget, vi har som mål," siger Mohamed Elyounoussi.

>> Find pladser til kampen her

Efter sejren over Sønderjyske i søndags gælder det nu om at følge op med endnu en sejr, inden Derby venter i weekenden.

"Vi har mange kampe i denne uge, og først og fremmest var det vigtigt at få de tre point mod Sønderjyske. Hvis vi så også tager tre point på torsdag, går vi ind til Derby med en endnu bedre følelse."

"Samtidig vil en sejr torsdag give os et vældig godt udgangspunkt for at komme blandt de otte bedste i ligafasen, så vi springer den første runde over efter nytår," slutter Mohamed Elyounoussi.