Freja Borne, FCK Media

Stærk sejr til løvinderne over AGF i generalprøven

07.03.2026 16:12

Løvinderne vandt lørdag 4-3 over AGF i deres sidste træningskamp før sæsonstarten i næste weekend - en fremragende generalprøve mod aarhusianerne, der indtager en 4. plads i den bedste række, A-liga.

Hovmark på pletten igen
Topscorer Maria Hovmark lavede løvindernes to første mål, mens Emma Brandt fulgte op på en ripost og scorede det tredje, inden rutinerede Julie Nowak sørgede for den sidste scoring på hovedstød efter hjørnespark.

Næste lørdag går det løs i Odense, når kampen op oprykning til A liga starter ude mod OB kl. 13.00.

Tag med bussen til Odense
Der arrangeres bustur tur/retur, så du nemt og sammen med andre FCK-fans kan komme til kampen. Busturen koster 50 kr. inklusiv kampbillet, som Carlsberg giver, og hele beløbet går til en nyetableret fankasse, der skal understøtte fanaktiviteter for kvindeholdet fremover.

Carlsberg byder på øl, sodavand og vand på turen, og du behøver ikke FCK Away-medlemskort, som ellers kræves til herreholdets udekampe.

Tidsplan
Mødetid ved FCK Fan Club kl. 9.00
Bussen kører kl. 9.30

Der vil være mulighed for opsamling, udover påstigning ved Parken, ved Køge Nord og Ringsted.

Fredagsbar under C-tribunen
Allerede fredag den 13. marts kl. 16.30 til 19.30 – dagen inden kampen mod OB – inviterer F.C. København sammen med FCK Fan Club og Carlsberg til fredagsbar under C-tribunen i Parken.

Her håber vi at se en masse F.C. Københavnere i alle aldre til en hyggelig optakt til udekampen i Odense. Carlsberg sørger for øl og vand, og der vil være mulighed for at lave bannere og flag til kampen mod OB, som kan tages med på stadion.

Vi håber at se mange F.C. Københavnere til både fredagsbaren og, når løvinderne tager hul på A-Liga-kvalifikationsspillet dagen efter i Odense.

Læs mere og tilmeld dig i artiklen her.