
Lars Rønbøg, FrontzoneSport
Kampdag: FCK-FC Fredericia
22.03.2026 08:00
Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvilke fem spillere - udover Jordan Larsson - er startet på højre kant i denne sæson?
2. Hvilke fem spillere har båret anførerbindet fra kampens start i denne sæson?
3. Vi fik fem straffespark i vores Champions League-kampe denne sæson (kvalifikation og ligafase) - mod hvilke fire klubber?
4. Hvilken spiller er blevet indskiftet i fem kampe i træk (alle turneringer) i denne sæson?
5. Fem spillere havde været Superliga-topscorer, inden de skiftede til F.C. København - hvor mange kan du huske/gætte?
Tilskuerinfo og dagens program
Ud over vores faste side med diverse praktiske tilskuerinformationer så laver vi fremover også denne oversigt med en tidsplan for, hvad der foregår i og omkring Parken.
Over 400 Fredericia-fans
Kl. 12 afgår en række busser fra Fredericia, og ifølge klubben har lidt over 400 fans sikret sig en plads i Parken, hvor de denne gang har plads på afsnit D1.
Kenay Myrie F.C. København-spiller nr. 341
Kenay Myrie debuterede sidste weekend i Odense og blev dermed F.C. København-spiller nummer 341, siden de første debuterede den 1. juli 1992. Han er vores fjerde costaricanske spiller med officielle kampe efter Christian Bolaños, Bryan Oviedo og Christian Gamboa.
"Det var en fornuftig startdebut, hvor man fik set hans styrker, og hvor vi fik svar på, hvad der skal arbejdes på, for at han om nogle måneder kan være én af to rigtig gode backs i F.C. København," sagde Jacob Neestrup til pressen efter kampen, og den 19-årige højre back er også blandt de 21 i bruttotruppen til dagens kamp.
FCK TV talte med Kenay efter debuten i Odense, og det indslag kan du se her, hvis du logger ind med en (gratis) FCK Profil.
Liam West dobbelt U19-målscorer
Liam West scorede to gange i går, da U19 vandt 3-1 ude over OB, og især det andet mål var en ren perle, som han fra kanten af feltet bankede op i krogen via underkanten af overliggeren.
Liam har nu scoret i de tre seneste U19-kampe. Også U17 trak sig sejrrigt ud af en topkamp i Odense, da de fredag vandt 2-1.
Dommerne
Dommer: Frederik Svendsen
Linjedommere: Jesper Dahl og Victor Skytte
Fjerde dommer: Jonas Hansen
VAR & A-VAR: Sandi Putros og Jakob Kehlet
Frederik Svendsen dømmer sin første F.C. København-kamp.
Kort og karantæner
Karantæne: Ingen
Karantænefare, F.C. København: Gabriel Pereira ved en advarsel til seks strafpoint.
Karantænefare, FC Fredericia: Emilio Simonsen og Jeppe Kudsk ved næste advarsel samt Felix Winther ved en advarsel til mindst fire strafpoint.
TV
Du kan se kampen på TV2 SPORT X & TV2 Play.
Svar på kampdagsquiz
1. Mohamed Elyounoussi, Youssoufa Moukoko, Robert Silva, Elias Achouri og Oliver Højer
2. Viktor Claesson (13), Thomas Delaney (13), Lukas Lerager (11), Gabriel Pereira (5) og Mathias Zanka (1)
3. FC Drita (2), FC Basel, Kairat Almaty og SSC Napoli
4. Viktor Claesson i vores fem sidste kampe i 2025 (u AGF, u Esbjerg, h Sønderjyske, u Villarreal, h Esbjerg)
5.
German Onugkha (15 mål for Vejle i 2023-24)
Martin Pusic (17 mål for Esbjerg og FC Midtjylland i 2014-15)
Heine Fernandez (23 mål for Viborg FF i 1988-99)
Thomas Thorninger (20 mål for AGF i 1995-96)
Peter Møller (17 mål for AaB i 1991-92 og 20 mål i 1992-93)
(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, OPTA/StatsPerform)