
Freja Borne, FCK Media
Husk kvindernes kamp lørdag mod OB - Se den på stadion eller på FCK TV
01.05.2026 10:05
F.C. Københavns kvindehold står overfor et vigtigt opgør i kampen om oprykning lørdag eftermiddag mod OB Q i Vanløse Idrætspark.
Efter nederlaget til FC Midtjylland i seneste spillerunde skal løvinderne tilbage på sejrssporet mod fynboerne. De indtager en øjeblikkelig 3. plads i tabellen, hvor de fire øverste rykker op. Lørdagens modstander ligger lige under stregen på en 5. plads.
Hvis du ikke har mulighed for at komme på stadion, kan du se kampen i din FCK-app eller på TV.FCK.DK. Der er kampstart i Vanløse Idrætspark kl. 14.00.
Vi opfordrer alle F.C. Københavnere til at komme ud og støtte løvinderne på lægterne i det gode forårsvejr!