Lars Rønbøg, FrontzoneSport

Praktisk info om Barcelona-FCK

28.01.2026 11:15

Artiklen er løbende opdateret - senest onsdag middag med de nyeste informationer om fælles afgang samt grundige sikkerhedstjek ved stadion.

2.300 FCK-fans tager de kommende dage til Barcelona for at støtte holdet på Nou Camp til vores ottende og sidste ligafase-kamp i Champions League.

Fælles mødested
Old Irish Pub på Ramblaen er fælles mødested for alle interesserede F.C. Københavnere.

Pubben sørger for gode priser og gode forhold for FCK-fans både dagen før kampen og på selve kampdagen.

Ikke-afhentede billetter kan hentes onsdag mellem kl. 13.00  og 15.00 på Old Irish Pub.

Fælles afgang til stadion
Onsdag er der fælles afgang fra Old Irish Pub til Camp Nou. Kl. 18.00 mødes alle på Plaça Reial, hvor der er afgang med Metro ca. kl. 19.00.

Hold også øje med FCK SLO Team på Facebook og @slo_teamfckbh på Instagram, hvor vi opdaterer.

Sikkerhedstjek
Barcelona gør opmærksom på, at der er grundige sikkerhedstjek og beder alle have tålmodighed, selv om det kan forsinke indgangen til stadion. Derfor opfordrer vi også til, at alle på forhånd sætter sig godt ind i sikkerhedsreglerne og naturligvis overholde disse, så kampen afvikles trygt og sikkert for alle.

Vigtig info om Camp Nou


  • Al rygning er forbudt på Camp Nou.
  • Ifølge FC Barcelona bliver alle former for cigaretter konfiskeret ved indgangen.
  • Der sælges ikke alkohol på stadion.
  • Det er kun tilladt at medbringe tasker op til A4-størrelse.
  • Der er ingen mulighed for bagageopbevaring på stadion.
  • Brug af fyrværkeri og nødblus/bengals er forbudt i metroen og/eller på stadion. Brugen af dem vil resultere i et forbud mod adgang til stadion og en sanktion i henhold til den spanske sportslov.
  • FC Barcelona tillader ikke adgang med nogen form for genstand, som fansene kan bruge som våben eller som en genstand, der kan kastes på tribunen, for eksempel: eksterne batterier til mobiltelefoner, vapers/elektroniske cigaretter, tablets, bærbare computere osv.