Fokus på SSC Napoli

Tirsdag kl. 21 møder F.C. København de regerende italienske mestre fra SSC Napoli, der fylder 100 år i år. Helt præcist den 26. august, som er datoen hvor to mindre Napoli-klubber slog sig sammen i 1926.

Klubben kom med i den første udgave af Serie A, sæsonen 1929-30, men en tredjeplads i 1933-34 var den bedste placering inden 2. verdenskrig, hvor de rykkede ned i Serie B, lige inden ligaen blev sat på pause.

Da man genoptog turneringen i 1945-46 valgte man en overgangs-struktur, hvor man i stedet for én landsdækkende liga spillede to regionale ligaer, hvorfra de fire bedste i hver gik til et slutspil om mesterskabet.

Napoli vandt den sydlige liga, men blev kun nummer fem i slutspillet, men sikrede en plads i den “normale” Serie A, der blev genindført næste sæson.

Bortset fra en håndfuld sæsoner i Serie B, så forblev Napoli et Serie A-hold helt op i 90’erne, men der var stadig langt mellem Top 3-placeringerne, og det blev kun til få anden- og tredjepladser, indtil en skelsættende dato i klubhistorien, der for mange fans sikkert rangerer på linje med klubbens stiftelse, hvis ikke højere:

Maradona-æraen
Den 5. juli 1984 blev Diego Maradona præsenteret på Stadio San Paolo foran 75.000 tilskuere! 

Det vendte op og ned på mange og meget i italiensk fodbold, men det tog et par år, inden magtbalancen tippede fra nord til syd. I Maradonas første sæson, 1984-85, blev Napoli kun nr. 8 med ti point op til Preben Elkjærs Verona, der sensationelt tog titlen.

Næste sæson blev Napoli nr. 3, og i 1986-87 gik alt op i en højere enhed, og Napoli vandt både scudettoen og Coppa Italia!

Siden fulgte to andenpladser, men også klubbens hidtil eneste europæiske triumf, da de vandt UEFA Cup i 1988/89, inden de vandt titlen igen i 1989-90.

Da havde Maradona allerede mange personlige problemer, og da han testede positiv for kokain i 1981, fik har 15 måneders karantæne og var færdig i Napoli, som han forlod året efter.

Krisetid og konkurs
Klubben gik en svær tid i møde og var ikke et tophold i 90’erne, hvor de havde store økonomiske problemer og rykkede ned i Serie B i 1998 efterfulgt af ti års “elevator-tilværelse” mellem Serie A og Serie B, hvor de endte med at blive erklæret konkurs i 2004.

Italienske regler tillader dog, at klubben kan genopstå under et nyt navn, hvis de starter “forfra” i Serie C, og det blev tilfældet, da filmproducenten Aurelio De Laurentiis købte sig ind i klubben, hvor han i dag sidder som præsident. 

Tilbage til toppen og titlerne
Efter to år i Serie C og et enkelt i Serie B vendte Napoli tilbage til Serie A i 2007, hvor de har været siden og tilhørt “sub-toppen” i italiensk fodbold. Efter tre pokaltitler strøg de omsider til tops i ligaen igen i 2023, hvor de under ledelse af Luciano Spalletti vandt hele 16 point foran de nærmeste forfølgere fra Lazio.

Spalletti blev herefter landstræner, og i 23/24-sæsonen havde Napoli tre forskellige trænere og sluttede kun nr. 10. plads. Da de også røg ud af Coppa Italia med et forsmædeligt 0-4-nederlag til Frosinone i 1/8-finalerne, så spillede de slet ikke europæisk efter 14 sæsoner i træk på den internationale scene.

I juni 2024 blev Antonio Conte cheftræner og førte klubben til det fjerde mesterskab, og i skrivende stund er Napoli stadig med i titelkampen - og vandt også Supercoppa Italiana, der blev spillet kort før jul i Riyadh mellem ligaens nr. 1 og 2, Napoli og Milan, og de to pokalfinalister, Bologna og Inter.

Denne sæson
Napoli er p.t. nummer tre, seks point efter topholdet Inter, og formkurven har peget lidt ned siden en god start, hvor Napoli førte Serie A efter 10 runder. Siden har de ganske vist kun tabt to ligakampe, men konkurrencen er hård, og senest har de spillet tre af fire kampe uafgjort, herunder hjemme mod bundholdet Verona og midterholdet Parma. 

Lørdag aften vandt de dog 1-0 hjemme over Sassuolo, da den tidligere FC Nordsjælland-spiller Stanislav Lobotka scorede sit første mål i tre år, men til gengæld udgik en svimmel Ejlif Elmas, og Amir Rrahmani og Matteo Politano pådrog sig skader - og Napoli kæmper i forvejen med mange skadede profiler i et usædvanligt tæt program med hele ni kampe alene i januar. 

Efter vores kamp venter en udekamp mod Juventus og en hjemmekamp mod Chelsea, som er Napolis sidste i Champions League ligafasen. Og måske den sidste europæiske kamp i år? Inden vores kamp på tirsdag er Napoli i præcis samme situation som os lige over Top 24-stregen: 7 point for 6 kampe, men ét måls bedre målforskel.

Truppen
De mange skader har gjort det svært at rotere for Conte - og for hans assistent Cristian Stellini, der har passet butikken de seneste to kampe, fordi Conte fik karantæne efter 2-2-kampen mod Inter for et par uger siden.

 “Vi har nok brug for nye spillere meget hurtigt,” sagde Stellini lørdag aften og henviste især til midtbanen og angrebet.

Den serbiske keeper, Milinkovic-Savic, har stået fast i sæsonen, mens Conte & co. har roteret en del på de tre stopper-positioner i den foretrukne 3-4-2-1-formation.

De seneste CL-kampe var det Sam Beukema, Alessandro Buongiorno og Amir Rrahmani, men Beukema døjede med skader hen over jul og nytår, og Rrahmani udgik som nævnt i lørdags, så der kan blive plads til brasilianeren Juan Jesus.

Den centrale midtbane har i stort set alle kampe bestået af Lobotka og Scott McTominay. Lobotka har været seks år i Napoli, siden han kom fra Celta Vigo, hvortil Nordsjælland solgte ham i 2015. Det gør slovakken til en af de få, der har været mere end et par sæsoner i Napoli!

Skotten Billy Gilmour, og camerouneren Frank Aguissa har været skadet siden november, så der er ikke mange naturlige afløsere for Lobotka og McTominay.

Wingbacksene har normalt været italienerne Giovanni de Lorenzo og Leonardo Spinazzola, og i baghånden har man bl.a. også den uruguyanske landsholdsspiller Mathias Olivera.

På kanterne starter nordmakedoneren Ejlif Elmas oftest, og ellers slås spillere som Matteo Politano, Noa Lang og David Neres om positionerne. Neres har på det seneste været skadet, men meldes snart klar igen.

For nylig udnævnte The Athletic i øvrigt Politano til den spiller i de fem største europæiske ligaer, der har afsluttet flest gange (= 31) uden at score. Han scorede dog for Italien mod Israel i VM-kvalifikationen, og han er på banen hver gang Napoli spiller, så det vel kun et spørgsmål om tid…

Mod Sassuolo startede Antonio Vergara for første gang - på sin 23 års fødselsdag, hvilket i øvrigt gør ham til en af de yngste i den noget aldrende Napoli-trup, hvor ti spillere er over 30 og en hel del er sidst i 20’erne.

Og så må vi ikke glemme at nævne Kevin de Bruyne, som Napoli hentede i sommer, men kun nåede otte kampe, inden en alvorlig skade i slutningen af oktober krævede en operation, der satte ham ud af spillet i lang tid.

En af de yngste er vores gode ven, 22-årige Rasmus Højlund, der starter stort set hver gang og foreløbig har scoret seks gange siden udlejningen fra Man. United den 1. september. Målene er kommet lidt i stimer - tre mål i to kampe i starten af oktober samt tre mål i tre kampe i slutningen af december, og p.t. er han uden mål i de seneste fem kampe.

Romelu Lukaku har været skadet hele sæsonen men var på vej tilbage i slutningen af året, men fik et setback, der stadig forsinker hans comeback. Der er heller ikke meget spilletid til unge Lorenza Lucca og Giuseppe Ambrosino, der mest kommer ind fra bænken, når offensiven skal styrkes.