
Gaston Szerman, FCK Media
4-4 mod Sturm Graz
14.01.2026 17:26
Det blev to målrige timer, da F.C. København afsluttede træningslejren i Spanien mod de østrigske mestre fra Sturm Graz.
Østrigerne kom foran i 11. minut, da Tomi Horvat skruede et frispark direkte op i det ene målhjørne, men vi svarede igen efter et kvarter, da Viktor Dadason headede et Marcos López-indlæg i nettet.
Bare tre minutter efter scorede Maurice Malone til 2-1 med et fladt langskud efter et københavnsk boldtab på midten. Kort inden burde vi ellers have haft straffespark, da en forsvarer blokerede en afslutning i feltet med armen.
Vi havde flere store chancer til at udligne i 1. halvleg, men i stedet kom Sturm Graz på 3-1 ti minutter efter pausen, da Otra Kiteishvili slap alene igennem.
Igen svarede vi hurtigt igen, da Viktor Dadason udnyttede en østrigsk foræring, men trods masser af spil og chancer - bl.a. et López-frispark på underkanten af overliggeren - lykkedes det heller ikke denne gang at udligne, inden Malone øgede til 4-2 kort før det 90. minut.
Da havde begge hold skiftet flittigt ud, og vi skiftede de sidste fra startopstilingen, inden vi gik i gang med den sidste halve time.
Den dominerede vi også hvad angår spil og chancer, og først reducerede Viktor Claesson på en tværaflevering fra Jonathan Moalem, og siden udlignede Youssoufa Moukoko, da Graham Ankamafio stak bolden flot frem til ham i feltet.
Læs mere om kampen senere i aften på hjemmesiden og i vores app.
Holdet
Start-11: Kotarski – Meling, Gabriel, Suzuki, López – Larsson, Madsen, Delaney, Elyounoussi – Cornelius, Dadason
Slut-11: Buur – Hatzidiakos, Ankamafio, Garananga, Zague – West, Sarapata, Clem, Moalem – Moukoko, Claesson