Fokus på FC Inter Turku

For sjette gang møder F.C. København et finsk hold i de europæiske klubturneringer, og for sjette gang venter der et nyt bekendtskab. Denne gang i form af FC Inter fra Turku.

F.C. København og FC Turku er nogenlunde jævnaldrende. Klubben blev stiftet i 1990, i første omgang som en ungdomsklub, men fra 1992 begyndte et seniorhold i den fjerdebedste række.

Inden 1993-sæsonen overtog de dog en plads i den tredjebedste række fra en af byens andre klubber, Turun Toverit, som havde økonomiske problemer. Den klub eksisterer dog stadig og spiller langt nede i rækkerne og er i dag mest kendt for sit ishockeyhold, TuTo, i den bedste finske liga.

I 1994 rykkede FC Inter op i den næstbedste række, og yderligere to år efter var de oppe i den bedste række, Veikkausliga. De rykkede ned igen i 1997, men fra 1999 har de spillet uafbrudt i Veikkausliga. (Veikkaus er det finske modstykke til Danske Spil).

FC Inter har vundet det  finske mesterskab én gang i 2008 og har desuden fem andenpladser - senest sidste år, hvor de førte grundspillet efter 22 runder, men endte seks point efter mestrene fra KuPS.

FC Inter denne sæson
Finnerne spiller kalenderårsturnering, og her i 2026-sæsonen mangler der p.t. to runder af grundspillet, og FC Inter ligger igen nummer to, fem point efter KuPS.

Mellem vores to kampe har FC Inter et ”Turun Derby” mod rivalerne Turun Palloseura (TPS Turku), der ligger midt i rækken og slås om at komme med blandt de seks bedste, der spiller Mesterskabsspil.

De to klubber holder til på hver sin side af floden Aurajoki, der løber gennem Turku, og Derbyet var længe planlagt til lørdag, men måtte flyttes til søndag på grund af FC Inters kvalifikation til playoff. Derbyet spilles på det samme Veritas Stadion, som vi spiller på, for det deler de to klubber.

Europæisk erfaring
FC Inter har flere gange deltaget i de europæiske klubturneringer, men det er fire år siden sidst, og denne sæsons resultater er klart de bedste, som klubben har præsteret på den internationale scene.

De deltog første gang i 2009, men ti år senere havde de endnu ikke vundet, men tabt syv og spillet to uafgjort. Men så slog de Brøndby IF 2-0 i Q1 til Europa League, hvilket bare ikke var nok efter 1-4 i den første kamp på Vestegnen.

Siden deltog FC Inter to sæsoner uden at vinde igen, inden de i 2022 slog FC Drita 1-0 hjemme, men tabte 0-3 ude. Dengang stod Matias Riikonen i øvrigt for FC Inter – nogen husker måske, at han var en del af vores U19-trup i 2020/21, og han spiller nu i IFK Mariehamn, som p.t. ligger sidst i Veikkausliga.

Denne sæson har de imponeret stort og for første gang spillet sig helt til playoff. Det hidtil længste var i 2010, hvor de som finske pokalvindere gik direkte i Europa League Q3-kamp og tabte sammenlagt 3-8 til Genk.

Vejen til playoff
Tre smalle hjemmesejre og tre uafgjorte udekampe – det er opskriften på FC Inters vej fra Q1 til playoff.

De var useedede i Q1 og indledte med 1-1 ude mod Sarajevo, hvor bosnierne først udlignede fire minutter inde i tillægstiden. I returkampen førte Sarajevo 1-0 efter en time, men Inter udlignede og scorede siden sejrsmålet i 87. minut.

I Q2 ventede Istanbul Basaksehir, som FC Inter trak mens de stadig var useedede, men igen spillede de 1-1 på udebane – og klarede skærene hjemme i Turku med en 2-0-sejr.

Dermed overtog de en seedningsplads i Q3 og trak FC Vaduz, og denne gang indledte de hjemme og vandt 2-1. I returkampen førte Vaduz to gange, men det endte 2-2, og FC Inter var klar til playoff.

Cheftræner Vesa Vasara
FC Inters cheftræner Vesa Vasara fyldte 50 i søndags og har stået i spidsen siden januar 2024.

Som aktiv var han angriber og spillede også i andre finske klubber, mest i HJK, og han fik desuden 12 A-landskampe for Finland omkring årtusindskiftet. Han scorede blandt andet begge målene, da Finland slog Danmark 2-1 i en venskabskamp på La Manga den 4. februar 2000.

Vasara sluttede sin aktive karriere i Honka i 2008, hvor han herefter indledte trænerkarrieren og var i 14 år, kun afbrudt af tre år som assistenttræner i HJK – blandt andet, da vi mødte dem i Europa League-gruppespillet i efteråret 2014.

I Honka indledte han som træner på andetholdet og blev siden assistenttræner på førsteholdet, og da han vendte tilbage fra HJK i 2017 var han cheftræner i Honka indtil 2023, hvorefter han overtog FC Inter.

Truppen
Siden FC Inter indledte den europæiske kvalifikation har Vesa Vasara flere gange roteret syv-otte spillere mellem kampene i Conference League og Veikkausliga. Således også efter sidste uges 2-2-kamp i Vaduz, hvor kun tre spillere fik genvalg i søndagens udekamp mod Oulu. Her var FC Inter bagud 0-2 – på en fuldstændig umulig, dyngvåd bane – men vandt 3-2 på tre hovedstødsmål.

I de europæiske kampe er Vasara med ganske få undtagelser startet med de samme 11 hver gang, og fortsætter han på den måde, så bliver holdet på torsdag i deres sædvanlige 4-3-3:

Eetu Huuhtanen – Seth Saarinen, Ilari Kangasniemi, Luka Kuittinen, Jussi Niska – Bismark Ampofo, Janne-Pekka Laine, Jasse Tuominen – Loic Essomba, Alie Conteh, Clinton Jeptha.

Forsvaret og to midtbanespillere finske, mens de offensive er fra henholdsvis Ghana (Ampofo), Cameroun (Essomba), Sierra Leone (Conteh) og Nigeria (Jephta).

Det er et ungt hold med en gennemsnitsalder på kun lidt over 23 år - den 30-årige Jasse Tuominen er den eneste over 25 år. Holdet er også godt sammenspillet, for kun Jephta kom her i sommer (direkte fra en klub i den nigerianske liga), og to andre, Laine og Conteh, kom i vinter.

To af de 11 nævnte har landsholdsmeritter – backen Jussi Niska har en enkelt landskamp for Finland, og centerforwarden Alie Conteh 8 landskampe for Sierra Leone. Conteh er på lån fra Strømsgodset (hvor vi jo har Jonathan Moalem på udlån) og kom til Norge for et par år siden og spillede først i Mjøndalen.

FC Inters hyppigste indskiftere i de europæiske kampe er den engelske stopper Yeboah Amankwaa, som oprindeligt er fra Manchester Citys akademi, den ghanesiske defensive midt, Prosper Ahiabu, finnen Iiro Järvinen, angriberen Jean Botué fra Burkina Faso og den nyankomne wing Lauri Laine, som er udlånt fra Banik Ostrava.