
Gaston Szerman, FCK Media
0-0 i Turku
20.08.2026 16:55
FC Inter var mest på bolden i kampens første kvarter, men Marcos López fik kampens første store chance i det 17. minut, da Elyounoussi spillede ham i feltet, men den finske keeper reddede.
Midt i halvlegen måtte Alex Rúnarsson også vise klassen, da Alie Conteh stod fri i vores felt, og lidt efter den halve time reddede islændingen igen stærkt på endnu en stor chance til Conteh tæt under mål.
Efter pausen kom Inter igen bedst ud, men vi kom tilbage i kampen i de sidste 20-25 minutter, men uden at komme til de helt store chancer - et Robert-hovedstød lige over mål var det tætteste.
Tak til jer der tog med til Turku og støttede holdet - der var i alt 5.489 på stadion i aften.
Holdet
Start-11
Rúnarsson - Suzuki, Gabriel, Beijmo, Lopez - Král, Clem - Elyounoussi (anf.), Madsen, Robert - Ndjee
Slut-11
Rúnarsson - Suzuki, Gabriel, Beijmo, Lopez - Delaney (anf.), Clem - Elyounoussi, Moukoko, Nasnas - Dadason
Kommende kampe
Søndag kl. 18 spiller vi 3F Superliga-kamp i Viborg, og næste torsdag den 27. august, kl. 19 er der returkamp i Parken mod FC Inter Turku. Find ledige pladser til kampen her.