
FCK Media
Nyt Fanområde på C-tribunen indvies på onsdag
20.04.2026 12:15
Som noget nyt kan du efter vores hjemmekampe hænge ud i et Fanområde under C-tribunen i op til to timer efter slutfløjt.
Fanområdet er skabt i samarbejde med Fanklubben og er placeret i den sydlige ende af C-tribunen, dvs C14, og vi indvier området efter OB-kampen på onsdag, der har kickoff kl. 18.00.
Fanområdet er åbent fra lidt før kl. 20 og til ca. kl. 22.00. Du kan købe øl og vand, og scan-selv boden er også åben med Gorms forskellige pizza-varianter.
Alle FCK-fans er velkomne til at kigge forbi efter kampen, uanset hvor i Parken du har plads. Der er dog begrænset kapacitet i området.
Kommer du fra andre tribuner, så er indgangen til det nye fanområde mellem C8 og C9 på Øster Alle.