
Kampdag: Sønderjyske-FCK
27.09.2025 07:00
Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvilke spillere hentede vi i Sønderjyske i 2010 og 2011?
2. Hvor mange clean sheet har vi haft i denne sæsons 17 kampe i alle turneringer?
3. Hvad hedder Sønderjyskes moderklub: Haderslev Fodboldklub, Haderslev Idrætsforening eller Haderslev Gymnastikforening?
4. I hvilken udenlandsk klub har Sønderjyskes cheftræner Thomas Nørgaard været assistenttræner: Grasshoppers, Sparta Prag eller Anderlecht?
5. Hvilken Sønderjyske-spiller er på billedet herunder?

Foto: Torkil Fosdal, FCK Media
Stor interesse i Haderslev
Sønderjyske forventer omkring 8.000 tilskuere til aftenens opgør, hvor der stadig er ledige pladser både på stadion og i vores udeafsnit, som du kan finde pladser til her.
Kommer du i egen bil, så gør klubben gør opmærksom på, at der er endnu mere pres på parkeringsforholdene end normalt, for DGI Verdensholdet giver opvisning i Haderslev Idrætscenter fra kl. 15 til 17. Portene til stadion åbner kl. 16.30.
Husk at have dit FCK AWAY-medlemskort klar ved indgangen til vores udeafsnit, så går det hurtigere at komme ind.

Vinderslev: Tager gerne chancen fra 35 meter igen...
Sidst vi spillede i Haderslev, var en pokalkamp i oktober 2024, hvor Rasmus Vinderslev bragte sønderjyderne foran 1-0 med et langskud, inden vi til sidst vandt 2-1 på et Claesson-sejrsmål i tillægstiden.
Sønderjyske har spurgt Vinderslev, om han tager chancen igen, hvis bolden lander 35 meter fra mål?
"Ja, det vil jeg da håbe, det er ikke sådan en man scorer særlig tit. Det vil da klæde mig snart at score et mål igen," sagde anføreren og hentydede nok til, at han endnu aldrig har scoret i sine 114 Superligakampe.
Korte facts
Mohamed Elyounoussis mål mod Silkeborg var hans tredje på hovedstød i denne Superligasæson. Flere end hans først 17 Superligamål. Dame N’Doye er den seneste FCK’er, der har scoret fire hovedstødsmål i en Superligasæson (2018-19).
FCK og FC Midtjylland har scoret mindst to mål i syv af sæsonens ni kampe. Herefter følger Sønderjyske, der har præsteret det i seks af ni kampe.
Vi har ikke ramt målet i vores to seneste straffespark i Haderslev: Cornelius skød forbi i april 2017 (hvor vi vandt 2-1), og Jonas Wind skød over mål i oktober 2021, da vi spillede 1-1.
”Returkampen” mod Sønderjyske er vores sidste Superliga-kamp i år og spilles søndag den 7. december, kl. 18. Herefter spiller vi ude mod Villarreal onsdag den 10.12 - og slutter måske året med en returkamp i pokalkvartfinalerne, hvor terminerne er 2.-4. december og 13.-14. december.

Dommerne
Dommer: Lasse Læbel Graagaard
Linjedommere: Jesper Dahl & Esad Deronjic
Fjerde dommer: Jonas Bøgelund
VAR & A-VAR: Aydin Uslu & Lars Hummelgaard
Kort og karantæner
Karantæne: Ingen
Karantænefare FCK Ingen
Karantænefare SJF: Ebube Duru ved næste advarsel og Magnus Jensen, hvis den giver seks strafpoint
TV
Du kan se kampen på TV2 Sport X & TV2 Play
Svar på kampdagsquiz
1. Sölvi Ottesen, Søren Frederiksen og Johnny Thomsen
3. Otte
4. Haderslev Fodboldklub
5. Sparta Prag
(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, soenderjyskefodbold.dk, OPTA/StatsPerform, Google Maps)