
FCK Talent lejer David Boison Frimpong
17.07.2025 07:00
F.C. Københavns Talentafdeling lejer i 2025/26-sæsonen den 18-årige ghaneser David Boison Frimpong af Medeama SC fra Ghana Premier League.
Lejeaftalen gælder i 2025/26-sæsonen og indeholder en købsoption.
“David er en meget spændende venstrefodet kantspiller, som allerede har spillet en del førsteholdskampe for Medeama SC og også haft et indhop i CAF Champions League,” fortæller Mikkel Køhler, Head of Scouting & Recruitment i FCK Talent.
“Han er et stort internationalt talent, som vi er meget glade for at kunne tilknytte vores U19-hold, der indledte træningen i mandags. Lejeaftalen giver begge parter god mulighed for at se hinanden an,” siger Mikkel Køhler.
David Boison Frimpong underskriver lejeaftale med F.C. København.
Foto: FCK Media