Kampreferat: Stor europæisk udebane-præstation!

Det føltes næsten som at gå fra helvede til himmel, da løverne gik fra banen på Estadio de le Cerámica med alle tre point efter en af de største udebane-præstationer i vores mangeårige europæiske historie. Ikke mindst efter de seneste måneder i Superligaen.

Ganske vist har Villarreal underpræsteret i Champions League, men de ligger dog nummer tre i LaLiga og havde også hårdt brug for en sejr for at holde liv i håbet om at gå videre fra ligafasen.

De to hold
Neestrup skiftede seks spillere fra Sønderjyske-kampen, og holdet var Kotarski – Zague (71.: Meling), Gabriel (anf.), Suzuki, Lopez – Larsson, Clem (81.: Claesson), Madsen (81.: Delaney), Robert (46.: Achouri) – Dadason (71.: Cornelius), Elyounoussi

En halv time før kickoff var der ikke mødt mange op på stadion, og med et kvarter igen var der stadig kun halvfyldt på de ca. 23.000 gule sæder, der jo springer jo i øjnene, når de står tomme. Man fristes til at kalde det en omvendt JYSK Park… men der kom en del i sidste øjeblik, så fremmødet var 17.023 på denne kølige, men ikke kolde aften.

Hymnefadæse
Der bredte sig en vis undren, da Europa League-hymnen drønede ud over højttalerne inden kickoff! Havde det så været Beatles-versionen af ”Yellow Submarine”, kunne man til nød forstå det, så der bliver nok et lille UEFA-efterspil.

Men alle fik hurtigt andet at tænke på, for vi fik en start, vi næsten ikke havde turde drømme om! Der var nemlig kun spillet 70 sekunder, da Elyounoussi løb mellem de to stoppere og firsttimede et perfekt Lopez-indlæg ind bag Luiz Júnior, der tøvede en anelse med gå ud til indlægget.

Tre minutter efter var det tæt på 2-0, da Dadason startede en stor kontrachance, hvor Jordan spillede Robert i feltet, og hans afslutning ramte Rafa Marin og kunne let være studset ind og ikke forbi.

Stærk københavnsk indledning
Vi spillede med overbevisende ro, overblik og selvtillid og kontrollerede kampen fornemt, og i 18. minut iscenesatte storspillende Clem & Madsen endnu en god mulighed, men Júnior læste Zagues hårde, flade indlæg og afværgede ved nærmeste stolpe.

To minutter efter var Zague på færde igen, og hans indlæg blev clearet ud til Madsen, som dog afsluttede ufarligt lige på Júnior.

Så ville Villarreal også være lidt med, og Santi Comesana ærgrer sig nok stadig over, at han ikke fik ordentligt ram på et cutback fra Pépé, da han ellers let kunne have udlignet i 21. minu.

Nu var kampen mere åben, men vi spillede stadig klogt og kontrolleret, hvilket også blev ”belønnet” med, at Villarreal-fansene begyndte at pifte af deres egne.

I 25. minut manglede en københavnske kontra igen bare det sidste, og Madsen satte det igen i gang med en bolderobring på egen halvdel, inden Jordan drev bolden frem, og Zague var tæt på at finde den fri Dadason i feltet. Rafa Marin kastede sig dog i sidste øjeblik og afværgede.

Villarreal bedst i halvlegens sidste kvarter 
Lidt efter den halve time erobrede Elyounoussi bolden og sendte Robert afsted med en genial dybdestikning, men han blev presset af Rafa Marin i feltet og afsluttede ikke, som han gerne ville.

Så begyndte Villarreal for alvor at true os, og i 38. minut forhindrede en fantastisk Kotarski-redning Pépé i at heade bolden i mål, hvorefter Comesana uheldigvis trådte ned på Kotarskis hånd, men heldigvis fortsatte kroaten ufortrødent med at storspille i målet.

Villarreal pressede nu kraftigt, og lige inden pausen sendte Pau Navarro et saksespark over mål, som ikke for alvor var tæt på, og vi gik fortjent til pause med 1-0-føringen.

Hektisk start på 2. halvleg
Træner Marcelino satte tre friske folk ind fra 2. halvlegs start som et tydeligt signal om, at nu skulle der ske noget – og det gjorde der. Desværre. For allerede efter ét minuts spil slog indskiftede Ilias Akhomach et giftigt, fladt indlæg, som Comesana halvt liggende skovlede i mål i duel med Zague.

En kold dukkert, men vi reagerede helt anderledes, end de gjorde ved vores tidlige mål, for mindre end et minut efter, at spillet blev sat i gang, så førte vi igen!

Efter gode kombinationer midt på deres halvdel spillede Jordan Zague fri i højre side, Dadason lod hans flade indlæg passere, og vores pause-indskifter Elias Achouri dukkede op og sparkede kuglen i kassen!

Hvilken vanvittig fodboldkamp! Og det blev ikke mindre kedeligt…

To minutter efter var Elyounoussi lige ved at spille Dadason fri i feltet med en hælaflevering, og lidt efter headede islændingen et Gabriel-indlæg forbi mål. 

Der gik et sus gennem tilskuerne, der så et FCK-hold, som hurtigt kom sig over halvlegens chokstart, men alligevel indkasserede endnu en udligning.

Villarreal-udligning igen
Zague mistede bolden oppe ved midten, og den angrebsivrige anfører-back Alfonso Pedraza strøg afsted i venstre side og fandt Tani Oluwaseyi, der fra kanten af feltet scorede med et fladt skud mellem benene på Suzuki.

Det skal japaneren ikke bebrejdes for han leverede fra start til slut en helt fantastisk præstation i centerforsvaret, som understregede hans tårnhøje klasse og potentiale.

Udligningen fyrede yderligere op under den helt forrygende fodboldkamp, hvor spillet bølgede frem og tilbage, og midt i halvlegen havde vi to gode opspil, som dog ikke førte til afslutning, og efterhånden blev vi presset mere og mere tilbage.

Zague var nede med krampe et par gange og blev 20 minutter før tid afløst af Birger Meling, og Andreas Cornelius kom ind for Dadason. To erfarne folk for to helt unge spillere – jo, vi var godt besat på bænken.

Et kvarter før tid var Villarreal tæt på at komme foran efter hurtige kombinationer og et fladt indlæg, som Oluwaseyi ikke fik ram på, hvorefter Akhomach ramte skævt og skød forbi.

Fem minutter efter sendte vi de næste erfarne folk på banen, da Delaney og Claesson afløste Clem og Madsen, der begge havde udført et formidabelt arbejde som holdets centrale omdrejningspunkter.

De fleste forventede nok et spansk stormløb mod slutningen, men de spillede forkrampet, forhastet og for uskarpt, og selv om trætheden meldte sig hos flere af vores, så holdt vi hovederne kolde – og vi holdt stand.

I 88. minut var to af deres senere indskiftede spillere dog tæt på at afgøre det hele, da Ayoze Pérez headede tæt forbi på et indlæg fra Sergi Cardona til fjerneste stolpe.

Vi sluttede som vi begyndte - med et mål!
Nu skulle vi bare have det ene point med hjem… og dét ønske blev mere end opfyldt!

Efter et langt Kotarski-udspark i 90. minut fik Elyounoussi fat i bolden midt på deres halvdel, tog et par træk og fyrede af, og Renato Veiga prøvede at blokere, men styrede i stedet bolden på tværs i feltet, hvor Cornelius var først på den og lagde den iskoldt over Júnior til 3-2!

Tre tillægsminutter blev til fem, der sneglede sig afsted, men Villarreal skabte kun én stor chance, hvor der var offside i opspillet, inden Kotarski ellers feberreddede Pape Gueyes hårde afslutning i feltet.

En kæmpe triumf
Det havde været en matchvindende aktion af dimensioner, men der var 16 spillere i kamp, som var matchvindende denne aften – plus en stab med Neestrup i spidsen, der lagde den helt rigtige taktik for at sænke ubåden. Ja, sorry, men det er metaforernes aften, når man vinder sådan en kamp – og så på den måde! 

Det var en kæmpe triumf, hvor vi for første gang i 16 forsøg slog et spansk hold – og dermed holdt liv i håbet om at slutte i Top 24, når de to sidste runder er spillet. Og januar-møderne med de forsvarende italienske og spanske mestre blev i aften endnu sjovere at se frem til!

Matchfacts
Onsdag den 10. december 2025, kl. 18.45 på Estadio de la Cerámica. Champions League ligafase, Matchday 6
VILLARREAL CF-F.C. KØBENHAVN 2-3 (0-1)
2.: 0-1 Mohamed Elyounoussi
47.: 1-1 Santi Comesana
49.: 1-2 Elias Achouri
56.: 2-2 Tani Oluwaseyi
90.: 2-3 Andreas Cornelius
17.023  tilskuere. Dommer: Ivan Kruzliak, Slovakiet

Advarsler: 34.: Alfonso Pedraza, 59.: Ilias Akhomach, 59.: Jacob Neestrup, 77.: Andreas Cornelius, 83.: Elias Achouri, 89.: Pape Gueye