Højlund i højsædet

25.10.2023 14:20

Der var naturligvis enorm interesse fra både danske og udenlandske medier om de tre Højlund-brødre, som var i aktion i går - Emil i Youth League, og Rasmus og Oscar i Champions League, hvor de dog ikke nåede at være på banen samtidig.

Oscar blev nemlig først indskiftet kort efter, at Rasmus blev taget ud - uden at der var nogen sammenhæng med træner-dispositionerne!

Oscar og Rasmus mødtes dog i mixed zone efter kampen og fortalte blandt andet, at de ikke havde talt sammen inden kampen, men kun lige vinket til hinanden under opvarmningen.

“Vi måtte ikke, for vi kunne jo komme til at give lidt for meget,” smilede Rasmus.

Men selv om det var en glad vinder og en skuffet taber, var de begge stolte på familiens vegne.

“Det er en fantastisk følelse at have været på samme bane som min bror, og de blev kun bedre af, at det skete på et af de mest specielle stadions i verden,” sagde Rasmus. Som ikke kun set med FCK-briller var en af Uniteds bedste i går med mange lækre detaljer i offensiven.

Oscar Højlund Oscar Højlund løber på banen, kort efter at Rasmus var blevet udskiftet. Foto: Gaston Szerman, FCK Media

Emil Højlund Emil Højlund i Youth League-aktion. Foto: Gaston Szerman, FCK Media