
Foto: Gaston Szerman, FCK.DK
Udsolgt mod Viborg: Skriv dig på venteliste til billetter
16.03.2023 08:14
OPDATERET LØRDAG FORMIDDAG: Der er nu få ledige pladser i salg - alle på ventelisten har fået besked
Der er nu udsolgt til søndagens kamp mod Viborg i Parken klokken 15.00, hvor Grundspillet i 3F Superligaen bliver afsluttet med en topkamp:
”Det er ekstraordinært, at vi med mere end tre døgn til kickoff må melde udsolgt til en kamp i Grundspillet. Det sætter endnu en streg under den stigende interesse, der er omkring F.C. Københavns kampe, og vi glæder os virkelig til en flot dag i København sammen med en masse glade mennesker,” siger Jacob Lauesen, direktør i F.C. København.
Der er oprettet en venteliste, man kan skrive sig på, hvis man ikke nåede at sikre sig billet, mens klubben opfordrer alle, der har sæsonkort, abonnement eller billet til at sikre, at ens plads i Parken bliver benyttet:
”Vores store fokus er, at vi ønsker at få så mange som muligt i Parken for at være en del af oplevelsen. Det sker via en høj udnyttelsesgrad, så har man en plads, men er forhindret i at komme, så vil vi opfordre til, at man giver muligheden videre til en anden, så flest muligt er på plads til kampen,” siger Jacob Lauesen.
>> Det er nemt at udlåne - se bare her
Da vi bliver rigtigt mange i Parken på søndag, så er det en rigtig god idé at komme i god tid. Her anbefaler vi, at man er ved stadion en time før kickoff, så alle er på plads til kampstart.