
Ugen der gik (23/2023)
12.06.2023 14:55
U17-FCN 4-1
U17 vandt lørdag eftermiddag sin fjerde ligasejr i træk, da de slog FC Nordsjælland 4-1 på Nummer 10.
Gæsterne kom ellers tidligt foran på et straffespark, men inden pausen scorede Amin Chiakha og Victor Froholdt til 2-1, og fem minutter efter pausen øgede William Glindtvad til 3-1, inden Amin kort før tid slog sejren fast med målet til 4-1.
Amin Chiakha fejrer en scoring. Foto: Judit Wacha
Sejrsstimen kommer lige en anelse for sent til, at vi kan spille med om mesterskabet, men nordsjællænderne kunne med en sejr have erobret førstepladsen inden sidste spillerunde i weekenden.
I sidste runde skal vi til Herning til en kamp om 4.-5. pladsen. Midtjyderne spillede i lørdags 3-3 i Odense (og tabte straffekonk.) og udspillede dermed deres mesterskabschance. Guldkampen står nu mellem OB, Brøndby og FC Nordsjælland - og de to sidstnævnte mødes i øvrigt onsdag aften i en udsat kamp i Farum.
1. OB 25 k., 55 p. (+16)
2. BIF 24 k., 54 p. (+27)
3. FCN 24 k., 53 p. (+39)
4. FCK 25 k., 52 p. (+37)
5. FCM 25 k., 51 p. (+39)
U19 er gået på ferie, men træner stadig - og havde i dag et "feriebarn" med til opvarmningen. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK
U15-FCN 1-1
U15 kunne med en sejr have skaffet sig en "matchbold" i toppen af tallen, men med blot et point mod FC Nordsjælland er de nu afhængige af, at OB på lørdag højst får ét point ude mod AC Horsens, mens vi selv skal vinde i Ikast mod FC Midtjylland. (Hvis OB taber, kan vi "nøjes" med at spille uafgjort og vinde str.konk., så vi får 2 point).
Inden sidste spillerunde har OB 58 point og en målscore på +40, og vi har 57 point og en målscore på +32.
OB's kamp er sat til kl. 13, mens vores er kl. 15.15.
U14-FCN 4-2
U14 rundede forårssæsonen af med en 4-2-sejr over FC Nordsjælland og sluttede på en fjerdeplads blandt de seks hold i turneringen.
B1903-SUNDBY 0-3
De nedrykningsdømte 03'ere tabte sæsonens sidste kamp med 0-3 hjemme til Sundby Boldklub, der forlængst havde sikret sig oprykning - og tillykke med det til vores samarbejdsklub.
B.93-KB 4-1
KB tabte i onsdags tabte 1-4 ude til B.93 2. Jamal Masiko scorede det enlige mål på straffespark. Lørdag kl. 16 slutter KB sæsonen hjemme mod B1908.
RØDOVRE-OLDBOYS 1-3
Efter tre kampe uden sejr kom Oldboys tilbage på vindersporet, selv om Lasse Rise sendte Rødovres nye oldboyshold i front før pausen. Men efter pausen udlignede Martin Vingaard og lagde op til mål af Niels-Peter Kjølbye og Bjarke Vind, der sikrede en 3-1-sejr.
Mandag kl. 20.30 venter den sidste opgave før ferien, når de gamle drenge skal til Valby og møde Frederiksholm Sydhavnen.