Fodboldfestival gæster Frederiksberg 5.-6. august

30.07.2023 08:50

Lørdag den 5. august spiller F.C. København i Parken mod Randers FC kl. 16, men I kan allerede starte fodbolddagen kl. 11 på banerne ved Jens Jessens Vej.

Tre af landets største fodboldklubber, KB, FB og FA2000, inviterer til masser af sjov og leg i samarbejde med Frederiksberg Kommune, FIU og F.C. København.
 
Ud over de over 100 hold, som besøger anlægget lørdag, er der også en stor oplevelseszone, som i år også har en scene med underholdning, som begynder kl.11:00. Boldkunster Brian ”Brizze” kigger også forbi sammen med andre overraskelser.
 
Der er gratis entré, og du kan købe mad og drikke hos Frederiksberg Hallerne og KB's Granen.

Lørdag spiller drenge og piger fra årgang U9 og U10, og alle pladser er udsolgt - men hvis dit hold vil på venteliste, så skriv til [email protected].
 
Søndag den 6.august gentager vi det hele for drenge og piger fra årgang U7 og U8, og her er der stadig ledige pladser - læs mere om tilmelding her på fck.dk/fodboldfestival.

Fodboldfestival på Frederiksberg - oversigtskort