Amin Chiakha

Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK

Ugen der gik (07/2023)

20.02.2023 13:40

Ungdomsligaerne er så småt i gang igen, og dermed er ”Ugen der gik” også tilbage med en opsamling på weekendens kampe for vores talenthold.

U19-SEJR I HADERSLEV
U19 lagde fint ud med en 4-2-sejr ude over SønderjyskE, som ligger i bunden af U19-ligaen, mens mesterskabet ligner en duel mellem os og FC Midtjylland. Midtjyderne fører med to point og har en kamp mindre, og så er der et hul på syv point ned til forfølgerne.

U19 sagde i vinterpausen farvel til venstre back William Kaastrup (Randers FC) og centerforsvarer Jacob Perelman (Landskrona BOIS), men samtidig er en håndfuld U17-spillere oprykket, og i lørdags kom både Tristan Fynbo og William Glindtvad ind og fik U19-debut.

Lørdag den 18. februar 2022, kl. 12.15
SØNDERJYSKE U19-FCK U19 2-4 (0-3)
7.: 0-1 Noah Sahsah
14.: 0-2 Thomas Jørgensen
40.: 0-3 Alexander Simmelhack
48.: 1-3 Tinus Olesen
60.: 1-4 Alexander Simmelhack
81.: 2-4 Benjamin Tabrizi-Birkebæk

Andreas Dithmer, Emil Møller (82.: Carl Bilde), Aksel Halsgaard, Cornelius Olsson (82.: William Glindtvad), Oliver Svendsen, Thomas Jørgensen (65.: Emil Thor), Nikolaj Zachariassen (65.: Tristan Fynbo), Oscar Højlund, Tamas Szücs (58.: Victor Froholdt), Alexander Simmelhack, Noah Sahsah

Ikke benyttet: Oscar Buur

>> Se highlights her

Næste U19-opgave er lørdag den 25. februar, kl. 12, hvor OB kommer på besøg på KB’s kunstbane 9.

>> Se U19-stillingen her


U17-SEJR I USKØN FORÅRSPREMIERE
Tre mål på 12 minutter afgjorde en generelt rodet og uskøn forårspremiere på KB’s bane 9, hvor gæsterne tog teten efter godt et kvarters spil, hvor vi ikke havde fået gang i vores offensive spil.

Midt i 1. halvleg blev Sashwat Rana hægtet af OB-keeperen i det kriminelle felt, og Amin Chiakha udlignede fra 11-meter pletten.

Sashwat Rana

Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK

Så kom der lidt liv i kampen i et kvarters tid, hvor Jonathan Moalem scorede to gange på skud fra distancen. Men mellem hans mål ramte OB også overliggeren, så vi dominerede ikke spillet, sådan som vi gerne ville.